Om X-felt
X-Felt er vores nye ungdomspolitiske dialogplatform, som skal gøre afstanden fra ung til politisk beslutningstager mindre. X-felt er krydsfeltet, der forbinder byens unge med Københavns beslutningstagere. Formålet med X-felt er at komme med konkrete bud på, hvordan unge kan indgå i dialog på nye måder.
X-felt er et kontinuerligt projekt som vi ønsker at udvikle og gøre større, stærkere og bedre i løbet af de næste 3 måneder. Vi vil derfor meget gerne invitere alle jer derude med i projektet, så i kan hjælpe os med at sætte fokus på, hvordan unge kan indgå i en anderledes politisk dialog.
X-Felt er platformen, hvor vi kontinuerligt tester begrebet dialog. Gennem medier, events, kunst og debatter vil vi udvide den demokratiske båndbredde og sætte en ungdomspolitisk dagsorden, der tager 100% udgangspunkt i de unge selv. Vi tager politikken ud på gadeplan og skaber dialog i øjenhøjde.
X-Felt eventet d. 7. november er et samarbejde mellem Yngresagen og Kraftwerket. Yngresagen er eksperter i, hvad der rører sig i dansk politik med henblik på en ung målgruppe. Kraftwerket er eksperter i at lave fede projekter for- og af unge. Sammen vil vi skabe det ultimative krydsfelt, hvor hundredvis af unge og politikere vil mødes over kunst, kultur og debatter.
Kontakt os for mere info, og hvis du har en god ide, som du gerne vil lave i forbindelse med X-Felt: info@x-felt.net